nov

15

Posted by : Lærke Sørensen | On : 15. november 2019

Der er mange ting at overveje, når du overvejer at flytte til udlandet. En af de svære ting er at finde et ordentligt sted at bo. I et andet land ved du ikke, hvordan tingene fungerer, hvor man finder en god bolig, og måske ved du ikke engang, hvor der er godt at bo henne. Desuden er der en helt anden økonomi i det land, du gerne vil flytte til. Det er vigtigt at danne sig et overblik over, hvad boligerne koster sammenlignet med det danske marked.

Et skridt ad gangen

Skal du flytte til udlandet, er det en god idé at undersøge boligmarkedet i den by, du gerne vil bo i. Det kan du gøre hjemme fra Danmark. Søg rundt på nettet, skriv priserne ned, og find ud af, hvad en bolig typisk koster i din nye hjemby. Du kan for eksempel bruge en valutaomregner som denne til at finde prisen i kroner.

Når det bliver tid til at flytte, er det en god idé at starte med at bo på hotel eller lignende. Det er nemlig en god idé ikke at finde din nye faste bolig hjemmefra, men i stedet flytte til byen midlertidigt i første omgang. På den måde har du tid til at undersøge byen, finde ud af, hvor du vil bo, og naturligvis spørge rundt blandt lokale for at finde ud af, hvad de selv gør med hensyn til boliger.

De fleste flytter til udlandet på grund af en arbejdsplads. Det kan være en god idé at spørge til råds i blandt nye kolleger, finde ud af, hvor de bor og hvad, det koster. Når du har undersøgt det fremmede boligmarked tilstrækkeligt, er det tid til at låse sig fast på et valg.
Inden du køber, kan du igen bruge en valutaomregner, så du kan undersøge, hvor stabil valutaen er. Hvis den er meget svingende, kan du spare penge ved at købe på det rette tidspunkt.

Gør som de lokale

Som tidligere nævnt er det en god idé at spørge rundt blandt lokale og se, hvor de bor og hvad, de betaler. Helt generelt er det en god idé at efterligne de lokale. Tænk på din egen hjemby som eksempel, og tænk på alle de ting, du ikke ville vide, hvis du skulle flytte til byen udefra.

Som tilflytter fra et helt andet land er det alt for let at blive snydt og taget ved næsen. Derfor er det vigtigste, når du skal flytte, at du overvejer om du er ved at blive snydt.

Du bliver ikke nødvendigvis snydt af en specifik person, men i det hele taget kan det være, at den første bolig, du finder, er væsentligt dyrere end de boliger, som lokale mennesker i din stilling bor i. Desuden er der en risiko for, at boligen ligger i et kvarter, der måske på overfladen virker udmærket, men som du når du flytter til området finder ud af i virkeligheden er mere hult. Det er en god vej ind i samfundet at bo i et område der er fyldt af liv, kultur, lokale mennesker og så videre. Flytter du til et kvarter fuldt af udlændinge, er det lidt det samme som at du ikke rigtigt bor i landet. Det er altså altid en god idé at tale med lokale, når du flytter til et andet land.