nov

23

Få mest muligt ud af din seng

Posted by : Lærke Sørensen | On : 23. november 2012

Hvis du er studerende kan sengen ikke æde hele rummet (Foto-Tempur)

Hvis du er studerende kan sengen ikke æde hele rummet (Foto-Tempur)

Mange studerende og unge mennesker har ikke råd eller mulighed for at finde en lejlighed, hvor der er plads nok til, at de kan indrette sig en stue og et soveværelse. Det gælder i særdeleshed, hvis de skal studere i København eller Århus. Her vælger mange studerende at bosætte sig i et kollegieværelse eller dele en to-værelses lejlighed med en studiekammerat eller en veninde. Det betyder også, at der ikke er meget plads at gøre godt med, når værelset skal indrettes. Derfor er det nødvendigt at tænker over, hvad man vil have på sin meget lille plads, og det er her, sengen kommer ind i billedet.

Sengen kan også være en sofa

En seng er selvfølgelig nødvendig at have, men det behøver ikke kun være en seng, som du skal sove i om natten. Om dagen kan den fungere udmærket som sofa, hvis du blot er lidt kreativ i din tankegang. Ved at have et sengetæppe og et par store puder, som du kan lægge ovenpå sengen, kan den lynhurtigt få udseende som en sofa. Det kan være praktisk, hvis du for eksempel får gæster, der ikke skal sidde lige oveni det sted, hvor du sover. Ved at lave din seng om til en sofa, kan dit værelse også komme til at se mere hjemmeligt ud. Det kan blive mere hyggeligt, hvis du forvandler din seng, fordi dit værelse ikke bare kommer til at ligne et soveværelse. Ved at ligge sengetæppe og puder på undgår du også at blive nødt til at købe en sovesofa, hvis du gerne vil have en sofa værelset. Du kan nemlig bruge en helt almindelig seng og på denne måde sove meget bedre om natten.

På udkig efter ny seng, se her!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *